Dilemmadiskussion 2018-11-01T13:08:00+00:00

DilemmaDiskussion diskussion om dilemmaer

Dilemma 3: Den involverende chef

DilemmaDiskussion: Hvad kan medarbejderen sige til sin chef, så hun slipper ud af denne akavede situation?

“Hej DilemmaDiskussion

Jeg har et dilemma på mit job, som jeg håber I kan hjælpe med:

Min chef er rigtig sød, men hun involverer mig meget. Hun fortæller mig om kommende faglige tiltag, men også fortrolige ting om mine kollegaer. Det er selvfølgelig dejligt med hendes tillid til mig og at blive inddraget, men jeg synes, det sætter mig i en svær situation overfor nogle af mine kollegaer, fx ved jeg at chefen har holdt flere sygesamtaler med en af mine kollegaer og hun står til fyring, hvis det ikke bliver bedre. Jeg har prøvet at sige pænt, at “det behøver du ikke fortælle mig om”, men det har ikke hjulpet. Jeg fornemmer også, at mine kollegaer er bange for at fortælle mig noget fortroligt – selvom jeg aldrig har sladret til chefen.”

Venlig hilsen Den(lidt for meget) involverede medarbejder”

Har du selv et dilemma, som du gerne vil have diskuteret, så skriv dit dilemma til: DilemmaDiskussion@gmail.com (jeg anonymiserer og evt. forkorter det).

 

Dilemma 2: Den søde sjuske-kollega

Dilemmadiskussion: Har du selv oplevet noget lignende? Hvad ville du gøre i dette dilemma? Hvad burde man gøre?

“For 4 måneder siden fik jeg nyt job. Jeg arbejder tæt sammen med en kollega, som jeg har det rigtig godt med – hun er sød og sjov – og vi er endda begyndt at ses lidt privat. Vi to er et team. Mit dilemma er, at jeg opdager flere og flere små og lidt større sjuskefejl, som hun laver. Jeg har påpeget nogle af fejlene på en sød eller sjov måde. Men hun slår det bare hen eller griner og siger at hun havde også travlt. Jeg kan mærke, at vores leder er blevet opmærksom på fejlene i vores team. Jeg ved ikke om jeg skal dække over min kollega eller være ærlig overfor min leder, hvis hun spørger. Jeg sætter selv en stor ære i at gøre tingene ordentligt, så jeg har det rigtig svært, ved at se på de sjuskefejl, der sker. Og især at jeg som en del af teamet, er afsender på det. Det skal siges, at min kollega er et virkelig sødt menneske og er også god til andre ting, fx er hun rigtig social og kreativ med masser af gode ideer.”

 

Har du selv et dilemma, som du gerne vil have diskuteret, så skriv dit dilemma til: DilemmaDiskussion@gmail.com (jeg anonymiserer og evt. forkorter det).

Dilemma 1: Ryger-kollegaen

Dilemmadiskussion. Hvad ville du gøre? Hvad burde man gøre?

”Jeg har arbejdet på kontor med denne kollega i snart 2 måneder. Vi samarbejder fint, men hun lugter så grimt af gammel cigaretrøg. Jeg er måske en smule sensitiv, men kan næsten ikke holde den gennemtrængende stank ud på vores lille 2-mands-kontor. Jeg er begyndt at hænge min jakke ude i garderoben for at undgå at få lugten i min jakke. Nogle dage går hun også udenfor og ryger i middagspausen (selvom vi har røgfri arbejdsplads) og så stinker det helt vildt, mår hun kommer ind. Så har jeg prøvet at komme med nogle små sjove bemærkninger . Jeg har fx hostet lidt, sagt “der er vist nogen, der har trukket frisk luft gennem en smøg”, men det preller fuldstændig af på hende. Jeg er nok lidt konfliktsky og synes jo også det er en privatsag. Men noget må jeg gøre. Min leder er selv ryger, så tror ikke hun vil være så lydhør overfor at hjælpe med en løsning. Overvejer endda at søge andet job.”

Hvad ville du gøre i denne situation? Har du selv været ude for lignende dilemmaer, så send det til mig på DilemmaDiskussion@gmail.com. Jeg anonymiserer og evt. forkorter det før det bliver slået op på bloggen.